PÅSKEFERNISERING SKÆRTORSDAG 28. MARTS 2024 KL. 11.00 - 16.00
Det er en stor glæde igen at kunne invitere til fernisering og skaberdag i påsken.
Og denne gang med en Happening. Seks kunstnere vil sammen skabe et fælles værk på gårdspladsen med jer som tilskuere. Hvem ved, hvad det kan ende med?
Nye udstillere
Eric Grøndahl - har udstillet sine ekspressive malerier på Charlottenborg og Den Frie, i New York og i Rio, og nu kan han opleves i Galleri Matthies.
Heidi Berthelsen - afsøger mulighederne i det abstrakte maleri og skaber sine værker med kærlighed og lidenskab.
Kunstskolen Guldborgsund - præsenterer udvalgte olie, akryl og akvarel værker fra årets fordybelse hos Carsten Krogstrup og Arne Mortensen.
Dagens program
11:15 Art Talks - præsentation af udstillere
11:45 Happening. Fælles værk skabes Nyhed
12:15 Musikalsk indslag i Bryggeriet
12:45 Guidet rundvisning
13:45 Oplæsning i Litteraturstuen
14:15 Happening. Fælles værk skabes Nyhed
Og selvfølgelig -
Falsters Bryglaug rører et nyt bryg til påsken.
Keramiker Anders Knudsen viser helt ny udstilling.
Mark Stolk – fra Danmarks bedste portrætmaler – nyheder i Frihedens Værksted.
Jan Olesen viser farvestærke malerier og står for det musiske indslag.
Metalkunstneren og Fabuler keramik står for nyskabelser i Hestestalden.
Lis Ekmann har nye smykker og glaslamper.
Forfatter Carsten Ulendorf læser op af ny udgivelse.
Mikkelsen & Matthiesen viser fællesmalede værker.
Kirsten Mikkelsen mosaik og udtryk, Tove Christoffersen ny poesi.
Christian Buch surrealisme og abstrakte værker, Charlotte Matthiesen viser udstillingen ”Horus øje”.
Ønsket om kunstnerisk at give udtryk for lyset, kærligheden og ekstasen – og samtidig rumme livets kontraster – er fortsat galleriets nerve. Vi glæder os til en dag med skaberånd, frodighed og udtryk på alle planer og til at vise nyhederne og udviklingen i galleriet.
Tak fordi I følger med og bakker op om galleriet. Vi værdsætter det.
Ekstra bonus
Vi samarbejder med vores dejlige nabo Galleri Syd, så de har fernisering samme dag, samme tidsrum med billedkunstner Gunleif Grube.
Der er altid meget at opleve i Kunstbyen Sdr. Alslev, og I er alle så velkomne.
Kærlig hilsen Charlotte og Torben Grøhn Matthiesen
Info om kunstnerne:
ERIC GRØNDAHL
HEIDI BERTHELSEN
KUNSTSKOLEN GULDBORGSUND
www.kunstskolenguldborgsund.dk
CHRISTIAN BUCH
https://artbychristianbuch.dk/
JAN OLESEN
#artkolonice
HELLE BERTRAM
LIS EKMAN
www.lis-ekmann.dk
SØREN BÆKKEL
www.metalkunstneren.dk
MARK STOLK
www.markstolk.com
MARIA MAI PAULSEN
www.fabuler.dk
CHARLOTTE GRØHN MATTHIESEN
www.gallerimatthies.dk
KIRSTEN MIKKELSEN
heksefeber@gmail.com
ANDERS KNUDSEN
FB, Insta
MERETE BANDAK
www.salmer.dk
CARSTEN ULENDORF
www.ulendorf.dk
VELKOMMEN TIL FIRE ARRANGEMENTER I
NOVEMBER OG DECEMBER 2023
♥️
Fredag 3. nov. J-dag
Lørdag 4. nov. Helle Bertram
Søndag 19. nov. Firpressen
Lørdag 9. dec. Juledag i Kunstbyen Sdr. Alslev i samarbejde med Galleri Syd.
Jeg er et afsnit. Klik her for at tilføje din egen tekst eller redigere mig. Det er nemt.
Start din J-dag hos Falsters Bryglaug fra kl.15.59.
Vores ny-bryggede juleøl
"Falsters Jul"
kan smages og købes med hjem.
Galleriets udstillinger er denne dag også åbne.
Lørdag 4. nov: Helle Bertram
Søndag 19. nov: Firpressen
SPÆNDENDE LÆSNING OM DE SEKS NYE UDSTILLERE:
INGE SMITH HANSEN
Professionel kunstner ud i keramik og oliemaleri siden1984.
Uddannet på Akademiet for Fri & Merkantil kunst, bl.a. hos Otto Frello og Bent Sørensen.
Optaget i kunstbøger, bl.a. ArtGallerie Collection des Arts Japonaise samt 101Kunstnere. Medlem af KKS samt kunstgruppen FUGAArt.
Udstillinger på gallerier i ind- og udland.
Jeg opbygger mine malerier med olie, ofte med en struktur og dybde med bl.a. sand og andre organiske materialer.
Jeg maler abstrakt med antydning af figurativt, og skaber stærk energi med farvernes samspil. Jeg arbejder ud fra devisen at lysets kraft er betinget af mørkets varme og dybde, og at vi i mørke, opdager lyset og energien i os selv.
I mine skulpturer i Ler, Glas og Jern, skaber jeg bevægelse og blødhed. Kasserede genstande kan få nyt liv og optræde i en ny form, i samspil med det dikterede materiale som ler, glas og Jern.
Se mere på min hjemmeside: www.ingeskunst.dk
BIRGER PERSSON BOVIN
Billedkunstner, performer, psykoterapeut og forfatter. Som billedkunstner arbejder jeg med mennesker. Ansigter og kroppe på lærred, træ, stof og jern. Min streg går igen i alle materialer. Og jeg bruger kul, akryl, kridt, kalk, tjære, saltsyre og tusch.
Jeg lader mig inspirere af strukturen og lyset i fladen, og lader min intuition, føre min hånd.
Humor og leg er en vigtig del af livet og også i min kunst. Jeg lader lys, skygge mødes, og lige der, finder jeg balancen i mellem mig som gør og dig som ser.
Udstilling s navn er ”Kontrast”
www.fyrenogflammen.dk www.hcandersensverden.dk
CHRISTIAN BUCH
Jeg er autodidakt kunster og maler surrealistiske og abstrakte værker. Fælles for mit
arbejde er, at det hele vil fortælle noget. Hvad dette er, skal beskueren grave lidt efter.
Hvert værk har sin egen oprindelseshistorie, nogle mere finurlige end andre, nogle mere
undersøgende eller kommenterende på noget i vores samtid. Andre peger mere indad og
udspringer af, hvad jeg personligt gennemgår eller er optaget af.
I mine surrealistiske malerier, er det tekniske greb og detaljegraden høj. Det centrale
omdrejningspunkt er parallellen mellem det surrealistiske, det før bevidste, og det
underbevidste samt den, verden vi befinder os i. Der er altid klare budskaber og jeg pakker
budskaberne ind i genkendelige symboler, symboler fra vores fortid eller samtid.
https://artbychristianbuch.dk/
HELLE BERTRAM
f. 1971, er cand.mag. i nordisk litteratur og sprog.
Hun debuterede i 2020 som skønlitterær forfatter med kortprosabogen KORT, der blev rost for sit underfundige og billedmættede sprog.
Hendes stil er underspillet og knap med en stærk sans for sproglig økonomi.
Hendes tekster er båret af overrumplende iagttagelser og konkrete detaljer, der åbner op for indre refleksioner.
Læs mere på www.hellebertram.dk og på www.facebook.com/bertramkommunikation
KIRSTEN SYDENDAL
Lolland-Falster og øerne er dejlige steder, hvor det er godt at bo. Jeg brænder for at formidle Lolland-Falsters styrker og potentialer, så vi undgår affolkning og skævhed i vores demografi. Den lokale udvikling, civilsamfundets rolle, skaberkraft og medindflydelse optager mig, og jeg tillægger det stor betydning for, hvordan Lolland-Falsters fremtid ser ud.
Mit personlige kompas søger retfærdighed, social balance og levevilkår, der udvikler os både som mennesker og samfund.
1998 – Flyttet tilbage til Fejø
2009 – Medinitiativtager til QLF´s kvindenetværk
2015 – Medinitiativtager til Lolland-Falster Lovestorm
2016 – Formand for Lolland-Falster Lovestorm
2022 – Formand for Sammenslutningen af Danske Småøer
ALEKSANDRAS SIEKSTELE
Jeg er en fotograf, som har boet lige så mange år i Danmark som i mit fædreland Litauen.
Alle billeder, som er præsenteret på denne udstilling, er lavet med Leica M Monochrom. Alle blev trykket i Litauen bortset fra serien fra en Italiensk bazar i Palermo, som er trykt på VFF i København.
Jeg har stor interesse for Street Photography. For mig findes der ikke bedre fotograferings materiale end mennesker, der bor og lever i byen. Deres kropsprog og plasticitet, som på en måde er meget naturlig og med næsten matematisk præcision drukner i landets og byens omgivelser, kan nemt komme til udtryk i de rigtige fotografiske rammer, og er derfor perfekt fotografisk materiale for mig. Det bedste sted at udøve street photography er Italien, hvor nogle af de mest livlige mennesker i verden bor.
Når det kommer til landskabs fotografering har man et helt andet format og emotionel dybde.
En del af serien på Galleri Matthies indeholder billeder fra Lolland og Møn, der er geografisk centrum i mit eget liv. Det er steder, der betyder meget for mig, og det håber jeg, kommer til udtryk i mine billeder.
www.aleksandrassiekstele.com.
MUSICAL-JAZZ
TORSDAG 15. JUNI 2023 KL. 19.00-21.00
Med Stine Kjølby Henriksen og pianist Magnus Hjorth.
Stine er uddannet ved Det Danske Musicalakademi, og komponist og pianist Magnus er uddannet ved Rytmisk Musikkonservatorium i København.
_______________
Kære venner af galleriet -
glæd jer til en aften, hvor koncerten bl.a. vil bestå af helt nye jazznumre, komponeret af Stine og Magnus i samarbejde, samt en del klassiske numre inden for musical- og jazzgenren.
Koncerten finder sted blandt udstillede værker i galleriets bryggeri, og galleriets 9 øvrige udstillinger i længer og stuehus vil være åbne både før og efter koncerten. En del af kunstnerne vil være til stede.
I pausen er der mulighed for en smagsprøve af Bryglaugets hjemmebryggede øl.
Derudover byder vi på kaffe, the og lidt sødt i pausen (alt sammen inkluderet i jeres entré).
I er velkomne til at indtage jeres medbragte mad og drikke i galleriet, inden koncerten starter.
I tilmelder jer ved at indbetale 100 kr. på Mobilepay 23307871 (Marianne Henriksen) – mærk betalingen ”JAZZ
________________
TAK
Vi elskede at så mange af jer deltog i vores forårs-fernisering i april – det var hele arbejdet værd.
Se flotte fotos på vores Facebook-side.
De bedste tanker og kærlige hilsener fra
Charlotte og Torben ❤️
_____________________________________________________
POETISK AFTEN - LYT MED SJÆLEN ❤️
27. april 2023 klokken 19-21
HVEM: Kunstner Lise Meijer i samarbejde med Galleri Matthies
HVAD: LYT MED SJÆLEN - poetisk aften med kunstner Lise Meijer
HVOR: Midt i Lises udstilling i Galleri Matthies
HVORNÅR:Torsdag d. 27. april kl. 19 - 21
TILMELDING: Indbetal 100 på mobilepay 40547946 - mærk betalingen "LYT"
LÆS MERE: Under "Events" på www.lisemeijer.dk
BESKRIVELSE:
Har du nogensinde oplevet at føle dig hørt, sådan virkelig hørt, på sjæleplan?
Glæd dig til en poetisk aften, hvor vi sammen vil lytte bagom det umiddelbart hørbare - ind til det sted, hvor sjælen taler til os.
Gennem en lille guidet meditation, poetiske tekster, samtale og enkelte af Lises egne sange, udforsker vi, hvilken betydning det har, når vi lytter dybt.
Arrangementet finder sted blandt de udstillede værker i Lises serie malerier med musikere og instrumenter, "Listening to the world".
Hele galleriet er åbent før og efter arrangementet - og vi byder på kaffe, te og sødt i pausen (inkluderet i din entré).
Du tilmelder dig ved at indbetale 100 kr. på mobilepay 40547946 (Lise Meijer). Mærk betalingen "LYT". Du får en tommelfinger op som svar på, at du er tilmeldt!
Kærlige hilsner - og vel mødt, fra Galleri Matthies og Lise Meijer.
PÅSKE FERNISERING
SKÆRTORSDAG 6. APRIL 2023 KL. 11.00-16.00
"MOD LYSET"
Hver en celle i galleriet bobler af skaberånd, inspiration og visioner for fremtiden.
Smukke sjæle og fremragende kunstnere beriger energien med nye værker, nye tanker, nye drømme og nye muligheder for udvikling.
Sammen er vi i færd med at lade troen på at lyset vinder over mørket komme til udtryk med udstillingen ”MOD LYSET”.
Bevidsthed og ønsket om at forstå livet, eksistensen, kærligheden, magien og samtidig rumme kontrasterne er fortsat galleriets nerve. Lige meget hvor dybt mørke verden præsenterer os for lige nu, har vi lov til at arbejde frem mod harmonien. Frem mod lyset.
Og I er som altid med stor glæde inviteret med på rejsen.
Vi byder velkommen med seks nye kunstnere og ni faste kunstnere.
____________________
NYE KUNSTNER:
Lise Meijer, malerier
Paul Frost, malerier
Marianne Henriksen, malerier
Tove Christoffersen, digte
Anders Knudsen, keramik
Ole Hovmand, drejet træ
GALLERIETS FASTE KUNSTNERE:
Lis Ekmann, smykker, lamper og ikoner
Kirsten Mikkelsen, fotos
Maria Mai Paulsen, keramik
Søren Bækkel, metalkunst
Lotte Niemann, tekstilkunst
Mikael Jensen, malerier og tegning
Mark Stolk, malerier
Merete Bandak, salmer, samtalebog og romaner
Charlotte G Matthiesen, malerier og litteratur
____________________
DAGENS PROGRAM:
ART TALKS
Klokken 11.15 med start i garagen
MUSIKALSK INDSLAG
Klokken 13.00 i stuen, Lise Meijer
GUIDET RUNDVISNING
Klokken 13.30 med korte art talks fra alle udstillere
WORKSHOP
”Kan man gå på keramik?” Maria Mai Paulsen
LITTERATURSTUE
Klokken 15.00 oplæsning
HÅNDBRYGGET ØL
Smagsprøve fra Bryglauget
____________________
VI STØTTER
Mange gode tiltag. Inner Wheel har en bod denne gang.
KUNSTBYEN
Samarbejdet med dejlige Galleri Syd betyder at vi begge holder fernisering samme dag, samme tidsrum. Så masser af oplevelser i Kunstbyen Sdr. Alslev skærtorsdag.
TAK
Fordi I læser med her og støtter op om galleriet. Det betyder rigtig meget. Vi glæder os til en festlig fernisering med jer.
De bedste tanker og kærlige hilsner fra
Charlotte og Torben Matthiesen ❤️
Sdr. Alslev Strandvej 4, Egebjerg, 4800 Nykøbing Falster
Mobil 40158485
Følg også med på Facebook og Insta
____________________
SPÆNDENDE LÆSNING OM DE SEKS NYE KUNSTNERE:
LISE MEIJER
Lise er billedkunstner, sanger og kreativitetsguide.
Lises billedverden er gennemstrømmet af en fornemmelse af lag af lys. Materialet er akryl på lærred. Ligesom med lagene i det fysiske maleri arbejder Lise også med de forskellige livslag i sine motiver. Der er mere end øjet lige ser. Vi ser ind til selve livskraften. Lise har udgivet bogen ”Kreative Vitaminer til hjertet” Hver uge udsender Lise nyhedsbrevet ‘Kreative vitaminer’, hvor man kan få kreativ inspiration i form af et billede i selskab med poetiske ord om livet, smerten og glæden og alt derimellem.
PAUL FROST
Jeg er billedkunstner og medlem af Kunstnersammenslutningen K2 og har atelier på Amager. Jeg er inspireret af usædvanlige begivenheder i hverdagen, som de færreste bemærker. Mine malerier er fortællinger i tusmørkezonen, hvor drømme og virkelighed krydser hinanden. Jeg tilstræber at give malerierne et mystisk præg med et strejf af humor. Undertiden er tyngdekraften sat ud af funktion, så alt fra tunge bjerglandskaber til fisk holdes svævende. Akryl på lærred.
MARIANNE HENRIKSEN
Jeg udstiller abstrakte malerier i akryl på lærred og papir. Jeg maler oftest intuitivt i lyse, lette farver, hvor jeg forsøger at opnå harmoni i billedet igennem farvernes spontane leg på lærredet.
Jeg sammenligner farvernes påvirkning med musikkens vibrationer, der spilles i dur eller i mol.
Mine malerier bliver udtrykt i “dur”, dvs. de er altid inspireret af lyset fremfor mørket - det positive fremfor dramaet. Den mørke kontrast sættes derfor ofte i baggrunden.
Insta: mariannes_galleri
TOVE CHRISTOFFERSEN
Tove skriver korte digte med udgangspunkt i naturen, som vi alle er en del af. Sammen med billedkunstner Kirsten Mikkelsen har hun skabt udstillingen ”Naturens hemmeligheder”, der består af fotoplancher og digte, der parvis hører sammen. Billederne er taget i den danske natur, og digtene er skrevet til de enkelte billeder. Udstillingen er også samlet i en lille bog.
FaceBook
ANDERS KNUDSEN
Jeg har arbejdet med keramik i 12 år. Det er drejning af leret, der altid har haft min interesse. Så med egen drejeskive og ovn, samt en del glasurer, fremstiller jeg keramikken på mit værksted i Nykøbing.
Jeg elsker at eksperimentere, at forme leret til emner fra kopper, tallerkener, skåle, vaser og meget andet til de mere kreative og fantasifulde ting som katte, skildpadder, ugler og meget mere, i både små og store størrelser. Alt sammen drejet i forskellige stentøjsler typer.
OLE HOVMAND
Ole drejer smukke skåle i træ i sit eget værksted, og har gjort det i rigtig mange år.
____________________
SPÆNDENDE LÆSNING OM DE NI FASTE KUNSTNERE:
LIS EKMAN
www.lis-ekmann.dk
SØREN BÆKKEL
www.metalkunstneren.dk
MARK STOLK
www.markstolk.com
MARIA MAI PAULSEN
www.fabuler.dk
MIKAEL JENSEN
FB, Insta Mikael Jensen Art
CHARLOTTE MATTHIESEN
www.gallerimatthies.dk
KIRSTEN MIKKELSEN
heksefeber@gmail.com
LOTTE NIEMANN
www.lotteniemann.dk
MERETE BANDAK
www.salmer.dk
____________________
ÅBNINGSTIDER:
Alle dage efter aftale på 40158485 og hver lørdag 11.00-16.00.
KONTAKT:
Hvis du har spørgsmål, ris eller ros, eller blot en oplysende kommentar, så skriv tilbage på charlotte@openhearts.dk. Vi elsker at være I kontakt med jer ❤️
____________________
FOREDRAG:
Vi modtager grupper og kunstforeninger. Vi tilbyder et foredrag om galleriet og de biodynamiske marker. Vi arrangerer individuelt efter gruppens ønsker.
Hjertelig velkommen til dialogaften torsdag 19. januar klokken 19-21
Sammen med den Jung-inspirerede billedkunstner, Mikael Jensen, holder jeg en dialogaften, hvor vi sætter kærlighedens væsen til debat.
Gennem dialog omkring spørgsmål som "Er det sandt, at hvor der er kærlighed, er der også altid frygt?” og "Kan man selv vælge, om man fodrer kærligheden eller frygten?” vil vi forsøge at gøre såvel os selv som vores gæster klogere på kærlighedens væsen.
Om Mikael og mig
Mikael Jensens vigtigste fundamenter i livet er Carl Gustav Jungs psykologi og det, at alle mennesker er knyttet sammen. Mikaels malerier tager udgangspunkt i relationen imellem to. Det kan være kærligheden i et parforhold eller mellemmenneskelig kærlighed. Til hvert billede knytter han en tekst, som åbner billedet.
Jeg, Charlotte Grøhn Matthiesen, har et stærkt forhold til skaberkilden, og jeg har udgivet to bøger med udgangspunkt i egne indre udviklingsprocesser, hvor frygten som udgangspunkt er en fast medspiller i livet.
Form
Dialogen vil være krydret med gennemgang af Mikaels malerier og oplæsning fra mine værker.
Vi håber, at I som gæster har lyst til at byde ind med jeres holdninger til kærlighedens væsen. Galleriets udstillinger kan besøges både før og efter dialogen.
Tid, sted og tilmelding
Dialogaftenen foregår i galleriets Litteraturstue torsdag 19. januar kl. 19-21.
Pris 75 kr. inkl. te, kaffe og en smagsprøve på øl fra Falsters Bryglaug.
Tilmelding: Indbetal 75 kr./pr. person på MobilePay 40158485 og skriv 19JAN i kommentarfeltet.
Tak
Håber I alle har haft en god jul og et dejligt nytår og har mod på nye oplevelser i galleriet. Tak for interesse og mange gode besøg og handler i året der gik. Vi værdsætter det.
Galleriet smiler til os og vugger med kunst af mangfoldig karakter, og frodigheden og skaberånden pibler på livsbekræftende måder i værkerne fra 12 skønne udstillere.
Med kærlig hilsen og med gode tanker til jer alle
Charlotte og Torben Grøhn Matthiesen
Kommende særlige arrangementer som I også kan glæde jer til:
✨ Forårsfernisering Skærtorsdag 6. april 2023
✨ Gong meditationer midt i kunsten ved kiropraktor Helle Due Hansen 26/1, 9/2, 16/3, 20/4, 25/5 kl. 18.00-19.30.
EFTERÅRSFERNISERING
LØRDAG 15. OKTOBER 2022
KLOKKEN 11.00-16.00
Det er en meget stor glæde igen at invitere til ferniseringsfest i galleriet.
Frodigheden og spændvidden blomstrer, kvaliteten er høj, og syv helt nye kunstnere kan opleves, samtidig med at de syv faste kunstnere til stadighed lader jer følge med i deres udvikling og processer frem mod udtryk
NYE KUNSTNERE
Hans O. Andersen, malerier
Jacob Arthur Andersen, astrofoto
Nannet Viby, malerier Vandmandens Tidsalder
Mikael Jensen, Junginspireret værker og tekster
Sanne Spuur, malerier
Elna Zølner, collager
Merete Bandak, frimodige og fromme salmer
GALLERIETS FASTE KUNSTNERE
Lis Ekmann, smykker og ikoner
Søren Bækkel, metalskulpturer
Mark Stolk, malerier
Maria Mai Paulsen, keramik
Carsten Uhlendorf, oder
Charlotte Grøhn Matthiesen, malerier og litteratur
Kirsten Mikkelsen, fotografi og kunstkort
ART TALKS
Klokken 13.30 er der mulighed for en guidet rundvisning, hvor alle udstillere giver en 3
minutters Art Talk
ARBEJDENDE VÆRKSTEDER
Nogle udstillere vil være i gang med processer på selve dagen. I bliver inviteret til at
deltage flere steder.
HÅNDBRYGGET ØL
Torben Grøhn Matthiesen serverer smagsprøver på en håndbrygget øl fra Falsters
Bryglaug, som har til huse i galleriet. Og giver selvfølgelig en up date på de tilhørende
marker.
FALSTERS KYST
Sælger lidt godt at spise på dagen.
TAK
Vi er taknemmelige for at få lov at huse så megen skønhed, så meget stof til
eftertanke, så mange seriøse kunstnere. Tak til udstillere og hjælpere, som
gør disse særlige udstillinger mulige. Også tak til interesserede gæster og
gode kunder. I er med til at gøre det hele muligt.
VI STØTTER
Stafet For Livet, Støt Brysterne og andre gode tiltag. I år har Støt Brysterne deres egen
bod i udstillingen.
Udstillingen kan ses lørdage 11.00 - 16.00 og hele efterårsferien. Næsten alle andre dage er også mulige, da Charlotte nu skaber fuldtid i galleriet.
Mobil 40158485/40158250
Vi glæder os til at berøre, inspirere og opløfte jer med en helt særlig udstilling
Vel mødt og kærlig hilsen Charlotte og Torben Grøhn Matthiesen
❤️ love ART peace ❤️
SUPPLERENDE OPLYSNINGER OM DE SEKS NYE KUNSTNERE:
MIKAEL JENSEN
Mikael Jensen har udstillet internationalt siden 2005. Han er vinder af mange internationale kreative priser.
Han laver symbol fyldte billeder, der berører hver og en af os helt nede i sjælen. Mikael Jensens udgangspunkt er dannelsen af "vi", hvorefter han giver sig på vej for at undersøge dem "vi" så er. Det kan være i kærlighed til en partner, til børn, til familie og til venner.
Rent stilistisk er Mikael Jensen symbolist, og vi vil senere på sæsonen komme tilbage og annoncere et foredrag om symbolismen og Jensens værker på en større visning. I denne omgang er det en appetitvækker.
FB og Insta Mikael Jensen Art
HANS O. ANDERSEN
Det er lykkedes Galleri Matthies at indsamle og skabe en udstilling med den danske folkelige sydhavsmaler Hans O. Andersen fra Sakskøbing på Lolland. Hans O. Andersen har igennem hele hans liv beriget os med utallige vidunderlige motiver af landskaber og kvindekroppen.
Hans motiver og valg af farver er evig moderne i deres formsprog og udtryk. Derfor fremstår de stadig utrolig udtryksfulde i enhver indretning. Med udstillinger på Charlottenborg samt utallige forårsudstillinger i det lokale, var han som kunstner ganske produktiv, helt frem til sin død i 2003. Udstillingen i Galleri Matthies er blevet til i samarbejde med Hans Otto Andersens familie.
Hans O. Andersen er repræsenteret på Fuglsang Kunstmuseum.
CLEARSKY, JACOB ARTHUR JENSEN
En af Danmarks bedste astrofotografer inviterer til en visuel oplevelse i tid og rum.
Kom og se utrolige billeder af rummet, solsystemet og vores mælkevej. Tag med på rejser flere millioner lysår ud i rummet. Fra vores lille solsystem i udkanten af mælkevejen til fjerne galakser langt, langt borte - en rejse du sent vil glemme.
Jacob holder foredrag i galleriet torsdag 27. oktober klokken 19.00.
NANETT NIBY
Nanett Niby maler store ekspressive akrylmalerier med udgangspunkt i Vandmandens Tidsalder og det paradigmeskifte, vi oplever lige nu og her. Hendes malerier emmer af harmoni og flow. Rolighed ligger som klangbund for Nanett Nibys udtryk og farvepaletten er nøje afstemt og begrænset til få udsving.
ELNA ZØLNER
Elna Zølner har skabt værker med mange forskellige materialer og gennem mange forskellige teknikker. Hun har ofte en god fortælling i sine værker, og humoren er aldrig langt væk. I denne udstilling viser hun sine nyeste collager i papir og sort/hvide farver.
SANNE SPUUR
Sanne Spuur maler farvestærke, dynamiske malerier med stor præcision og en helt særlig sans for kontraster og farvesammensætning. Hendes malerier er præget af høj energi, og man fornemmer hvordan farverne forløser og inspirerer i værkerne. Hun er blandt andet inspireret af surrealistiske og ekspressionistiske kunstnere som Kandinsky, Picasso, Xul Solar. Og af avantgardekunstnere som Hundertwasser og Gustav Klimt.
MERETE BANDAK
Merete Bandak skriver salmer, der er legende, frimodige, fromme og sprogligt ligefremme. Hun har været en stor del af kirkelivet på Lolland-Falster i mange år. På hjemmesiden salmer.dk fremhæves hun, som en af tidens spændende, nyere salmedigtere, som man bør holde øje med. Har også skrevet en bog om håndtering af sorg og er aktuel med en samtalebog for familier.
INFO OM DE SYV FASTE KUNSTNERE
LIS EKMANN
SØREN BÆKKEL
MARK STOLK
MARIA MAI POULSEN
CARSTEN UHLENDORF
CHARLOTTE GRØHN MATTHIESEN
KIRSTEN MIKKELSEN
Åbne Atelierdøre Guldborgsund 2022
Lørdag den 13. august og søndag den 14. august
klokken 10.00-17.00
Vi glæder os meget til at byde jer indenfor i vores arbejdsprocesser.
Her i galleriet er vi tre kunstnere som deltager i Åbne Atelierdøre. Lis Ekmann med smykker og lamper, Søren Bækkel med metalkunst og Charlotte Grøhn Matthiesen med malerier og tegninger.
Lis kan opleves søndag, og Søren og Charlotte er til stede både lørdag og søndag.
Velkommen ❤️
FORÅRSFERNISERING
LØRDAG 9. APRIL 2022
13.00-17.00
Det er en meget stor glæde igen at kunne invitere jer til fernisering og håndbrygget øl.
NYE KUNSTNERE
Carsten Ulendorf og hans rørende og væsentlige oder
Tina Kjær med sit magiske univers af blomster på nye måder
Grethe Larsen med fine landskabsmalerier
Susanne Haugaard Bøtcher med stemningsfulde malerier fra skoven
Neil Gibsons psykedeliske værker
Erni Boesens helt særlige kobbersmykker
Kunstgruppen Iris med dejlige akrylmalerier
FASTE KUNSTNERE
Og selvfølgelig viser vi nyheder fra galleriets fremragende faste kunstnere
Lis Ekmann, smykker og ikoner
Søren Bækkel, metalskulpturer
Maria Mai Paulsen, keramik
Lotte Niemann, tekstile værker
Charlotte Grøhn Matthiesen, malerier og litteratur
Mark Stolk, malerier
Kirsten Mikkelsen, fotografi og stole
Ruth Jessen, malerier
HÅNDBRYGGET ØL
Torben Grøhn Matthiesen serverer smagsprøver på håndbryggede nyheder - ForårsBock og IPA - fra Falsters Bryglaug som har til huse i galleriet. Og giver selvfølgelig en update på det biodynamiske landbrug på galleriets marker.
KUNSTTALKS
Som altid vil der på dagen være Kunsttalks og kunstnere der arbejder på værker i deres udstillinger. Konferencier og mulig guide rundt i galleriets mange afdelinger vil være Louise Grøhn Matthiesen.
Fotograf Lærke Grøhn Matthiesen.
Mød kunstnerne
Kunstnerne præsenterer sig selv og deres værker på en guidet tur rundt i galleriet
Klokken 13.30 – 14.30
Klokken 13.30
Velkommen i Bygning med stort glas vindue
Charlotte, Torben og Louise Matthiesen: Værket ”FRED I VERDEN”. Markerne. Loftinstallation.
Stuehuset
Carsten Ulendorf: Oplæsning af Oden om fred i verden - ”A WORLD PRAYER” - for første gang.
Stuehuset
Kirsten Mikkelsen: fotografi og stole.
(Erni Boesen smykker, Lotte Niemann tekstil)
((Lis Ekmann, Ines gang, CM køkken))
Stuehuset
Mark Stolk: ”Danmarks bedste portrætmaler” – hvad har det medført?
Gavlen
Lis Ekmann smykker, ikoner og lamper
Projektrummet
Tina Kjær blomster
Ruth Jessen malerier
Susanne Haugaard Bøtcher malerier
(Kirsten Mikkelsen stole)
Hestestalden
Maria Mai Paulsen keramik
Søren Bækkel metal
Bryggeriet
Grethe Larsen malerier
Irisgruppen malerier
TAK
Vi er taknemmelige for at få lov at huse så megen skønhed, så meget stof til eftertanke, så mange seriøse kunstnere - glæden er stor her i galleriet. Og vi siger ydmygt tak til udstillere og hjælpere, som gør disse særlige udstillinger mulige.
VI STØTTER
Galleriet har siden opstarten støttet forskellige gode formål.
Overskuddet fra denne dag går naturligvis til Røde Kors hjælpearbejde i forhold til Ukraine.
Udstillingen kan ses alle dage efter aftale og lørdage 12.00 - 16.00 uden aftale.
Find flere oplysninger på www.gallerimatthies.dk
eller ring 40158485
Kærlig hilsen
Charlotte og Torben
Sønder Alslev Strandvej 4,
Egebjerg
4800 Nykøbing F.
Tænker du indimellem på, om du får nok ud af livet?
Carsten Ulendorf fik et chok, da han kom til at se tilbage på sit liv ... "ligegyldighed" stod der malet over hans første 65 år.
For at finde meningen med det hele skrev han over 100 oder om Gud, naturen, universet og sig selv.
Mange mennesker mærker en genklang til deres eget liv i hans oder - kom og hør hans rørende foredrag om, hvordan han genfandt meningen med livet.
Falsters Bryglaug byder på en smagsprøve af deres håndbryggede øl efter foredraget, og galleriets udstillinger er selvfølgelig åbne før og efter foredraget.
Indbetal 75 kroner pr. person på MobilePay 40264081 og skriv dit navn i app´ens kommentarfelt, så reserverer vi det ønskede antal pladser til dig.
På gensyn
FERNISERING & ØLSMAGNING
Det er os en meget stor glæde igen at indbyde til fest i galleriet
søndag den 10. oktober klokken 13.00 - 17.00 2021
Festlig stemning
Kom og nyd 700m2 med mangfoldige kreative udtryk. Talentfulde mennesker fylder lige nu galleriet med deres smukke, spændende og helt originale udstillinger, så festen er allerede godt i gang.
Nye kunstnere
Traditionen tro har vi indbudt nye kunstnere til ferniseringen. Fra Hamburg kommer
Ines Kramer med portrætter.
Susse Coco Hjort, Astrid Hauerbach og Poulerik Hansen fra Fyn deltager med decoupage, malerier og genbrugskunst.
Fra vores lokalområde har vi henholdsvis Ruth Jessen med malerier, Kirsten Mikkelsen og behårede stole samt Møllebakkens Børnehave med egen udstilling af portrætter og procesfotos.
Nyheder fra de 7 faste kunstnere
Og selvfølgelig er dagen også fyldt med nyheder og aktiviteter fra de faste kunstnere.
Søren Bækkel skaber værk ved hjælp af esse, ambolt og svejseværk i vognporten.
Maria Mai Paulsen skaber værk i keramik.
Mark Stolk fortæller om sin deltagelse i ”Danmarks bedste portrætmaler”.
Lis Ekmann viser egen produktion af sølvsmykker.
Jeanette Runge viser mosaik og spiller på handpan.
Lotte Niemann syr på nyt tekstilværk.
Charlotte Matthiesen viser nye malerier og tegninger.
Kunsttalks
Udstillere fortæller i løbet af dagen cirka 10 minutter om processer, bevæggrunde og inspirationskilder. Programmet kan findes på www. gallerimatthies.dk og Facebook.
Biodynamisk landbrug
Fortæller Torben Matthiesen om, og vores samarbejdspartner Lammehave Økologi sælger øko-varer. Pandekagemanden bruger kød fra Lammehave Økologi og sælger sine madvarer.
Retro butikken med tøj og ting bliver betjent af Sussie Hansen.
Bryggeriet
Er selvfølgelig vært ved en prøvesmagning af deres nyeste bryg. Leif og Knud serverer med sædvanligt overskud.
Velkommen
Nyd også gerne de omkringliggende haver og marker. Der er så meget at opleve i det eventyrlige Galleri Matthies – velkommen til jer alle.
Dagens program for kunsttalks
13.30 Bygning med stort glasvindue
Charlotte og Torben Matthiesen: Visioner for galleriets fælleskaber og for markerne omkring galleriet
13.45 Vognporten
Søren Bækkel, Maria Mai Paulsen, Ruth Jessen: Metal, Stentøj og Malerier
14.00 Stuehuset
Mark Stolk: Om at deltage i ”Danmarks Bedste Portrætmaler”
14.15 Stuehuset
Susse Coco Hjort, Astrid Hauerbach, PoulErik Hansen:
Decoupage, Malerier, Genbrugskunst
14.30 Stuehuset
Jeanette Runge:
Mosaik, Malerier og Handpan
14.45 Gavlrum
Lis Ekmann:
Smykke og Lamper
15.00 Bryggeriet
Lotte Niemann:
Tekstilkunst
15.15. Bryggeriet
Ines Kramer:
Malerier
15.30. Bryggeriet
Kirsten Mikkelsen:
Stole og Foto
Find flere oplysninger på www.gallerimatthies.dk eller ring 40158485
Mere info om deltagerne her:
Facebook Hauerbach malerier
Genåbning af Galleri Matthies Påsken 2021
Det er en stor glæde for os igen at byde jer velkommen i galleriet -
Skærtorsdag og hele påsken med holder vi åbent fra klokken 13.00 - 17.00
Nye kunstnere er igen kommet til, og de vil i den kommende sæson blive inviteret på skift.
Til denne sæsonstart er Søren Bækkel parat med imponerende MetalKunst på galleriets loft.
I vil desuden kunne opleve at:
Lis Ekmann viser sin fine samling af påskeæg fra hele verden, og nye lamper er skabt i hendes værksted i galleriet.
Lotte Niemann viser 4 nye interessante tekstil-værker og indvier gæsterne i sine arbejdsgange ved at etablere et værksted i sit udstillingsrum.
Mark Stolks smukke fortolkning af himmel og hav.
Charlotte viser nye værker og malerier på-vej i sit værksted. Ligeledes har hun skabt endnu 2 malerier, som kan tåle at hænge udenfor hele året.
Efter påske vil der være åbent søndage 13.00 – 17.00 og alle andre dage efter aftale.
Vi overholder restriktionerne, og det vil være tydeligt markeret, hvor mange gæster de enkelte bygninger kan invitere indenfor ad gangen. Har I dog mere lyst til at komme udenfor åbningstiden, er det muligt ved aftale på 40158485.
Indtil videre undgår vi kunsttalks og ferniseringsfester for at passe på hinanden, men vi glæder os til næste ferniserings-fest, når det igen bliver muligt.
Kærlige hilsner til jer alle fra Charlotte og Torben
Mere info på Facebooksiden gallerimatthies,
www.bybaekkel.dk www.lisekmann.dk www.lotteniemann.dk - www.markstolk.com
December 2020 - aflyst pga Covid-19
Kunst under juletræet varmer sjælen, så galleriet tilbyder selvfølgelig at I kan
finde helt særlige gaver hos os i december måned. Åben efter aftale på tlf. 40158250
Alle gaver kan returneres eller byttes til og med 1. februar 2021
Nyhederne i december måned:
-
Michael Grønnegård viser smukt træarbejde
-
Charlotte har skabt endnu to malerier, som kan hænge udenfor hele året
-
Mads Hagen viser Farøbroen på ny måde
-
Sisse Fagt viser ny serie med Alkohol Ink
-
Og helt særligt – Møllebakkens Børnehave udstiller 16 selvportrætter lavet af de 2-årige børn i børnehaven
Selvom vi ikke holder juledag pga. Covid19, har vi inviteret 5 udstillere til at komme og fortælle på forskellige dage i løbet af december
-
Lørdag 5. december Lis Ekmann – præsenterer juleting og smykker
-
Søndag 6. december Mads Hagen – Hvordan opnås mulighederne for et pletskud?
Sussie Hansen – Fortæller om tøj og fine ting i Retrobutikken.
-
Lørdag 12. december Lotte Niemann – Arbejdende værksted, tekstile værker
-
Søndag 13. december Sisse Fagt – Arbejdende værksted
-
Lørdag 19. december Lis Ekmann – maler lamper
-
Søndag 20. december Charlotte Matthiesen – Kunst på din udendørs gavl?
Alle dage er det muligt at smage Torbens nye julebryg i bryggeriet.
Udover de udstillere I kan møde i december, har vi også Merete Matthiesens og Mark Stolks interessante udstillinger at byde på.
Julemåneden er planlagt ud fra ønsket om ikke at samle for mange mennesker på én gang og passe på hinanden. Og selvfølgelig bærer vi mundbind og spritter af.
Vi har højst 8 gæster per rum, men hvis I gerne vil besøge os helt uden andre gæster så ring blot og aftal en tid på 40158485.
Efterårsfernisering i Galleri Matthies 2020
Det glæder os rigtig meget at kunne invitere til fernisering i Galleri Matthies søndag den 11. oktober klokken 13 – 16. Du kan møde trygt op – vi har 700 m2 indendørs arealer og 1500 m2 udenoms arealer, så der er god plads til afstand.
Nye gæstekunstnere:
Udviklingen i galleriet bringer stadig flere kunstnere til, og det er en stor glæde at samarbejdet, frodigheden og fællesskabet trives. Til denne fernisering kan I glæde jer til to nye kreative mennesker:
Mads Hagen, Naturfotograf
Lotte Niemann, Tekstilkunstner
Og naturligvis ...
Nye værker fra galleriets kunstnere Mark Stolk, Lis Ekmann, Charlotte Grøhn Matthiesen og Sisse Fagt.
Program for dagens 15-minutters kunsttalks:
Klokken 13.15 i stuehuset: Mads Hagen fortæller om, hvordan han med sit projekt ”Mit Lolland Falster” bringer det sublime og storslåede i landskabet og naturen frem i lyset.
Klokken 13.30 i stuehuset: Mark Stolk breder sit talent og sin viden ud på mange måder. Til ferniseringen viser han den nyligt udgivne digtsamling ”Touching Tomorow”, som han har illustreret med tryk af 32 af sine malerier.
Klokken 14.00 Indgang 1: Lotte Niemann fortæller om sin vej ind i den helt særlige tekstile kunst teknik, som hun bruger i sine originale og smukke værker, som emmer af æstetik, grundighed og sans for detaljen.
Klokken 14.15 indgang 1: Charlotte fortæller om bevægelsen, strukturen og energien i sine malerier og præsenterer desuden 25 nye ”JaTak- streger” og 8 nye eventyrlige malerier.
Klokken 14.45 indgang 4: Lis Ekmann maler magiske glaslamper i sit nyindrettede værksted og fortæller om teknikken bag hendes helt særlige lamper, som giver en varm atmosfære fra sig.
Klokken 15.15 Bryggeriet: Sisse Fagt fortæller om motiverne i sine præcise og smukke landskabsmalerier, og om hvordan hun bruger lokalområdet som motiv.
Klokken 15.30 Bryggeriet: Torben fortæller om planerne for de økologiske marker rundt om galleriet.
Ølsmagning - dagen vil traditionen tro byde på øl-smagning i Galleriets eget Bryggeri og kaffe/småkager.
Lammehave Økologi sælger sine lækre økovarer.
Retroafdelingen sælger elegant tøj og fornemme ting.
Vi glæder os til at se jer! Udstillingen kan efter aftale ses hele efterårsferien og derefter lørdage/søndag 13.00 - 17.00
Poetry and Art Debate
Sunday, September 13th. 2020
13.00-15.00
Mark Stolk from Holland, who currently exhibits in Galleri Matthies, and poet Marion Verweij from England will present their recently published book "Touching Tomorrow". The book, which is made in Corona times and written in English, contains contemplative art and poetry which is made for the inner researcher living in these changing times.
The authors will read up some poems, and show some paintings that are in the book. One or two poems will be used to open up a debate that "touches on tomorrow", and it will involve issues that concern many of us in these turbulent times, issues such as our future, humanity, (self-) leadership, non-polarization and staying intact.
The book and artwork presentation followed by the debate will start at 13.00 o' clock and it will finish at 15.00 o'clock. In between there will be a little break. The fee for this event is 90 kr. which includes a cup of coffee or tea.
We hope you like to come to this unusual and unique event.
Looking forward to see you!
Love from Mark and Galleri Matthies
(Due to Covid-19 there is only 25 spots available and registration is need - done by texting Charlotte on: 4015 8485.
The presentation will be held in English )
Ny Hjerte-sti i rapsmarken forår og sommer 2020
Fødselsdagsfernisering i Galleriet
Lørdag d. 20. juni 2020
kl 13.00 - 16.00
Det glæder os rigtig meget at kunne invitere til fødselsdagsfest i Galleriet med god afstand og sprit. Kom og se nye udstillinger, smag sommerbryggen og duft markerne.
I Galleri Matthies elsker vi samarbejdet, fællesskaberne, frodigheden, udviklingen og eksperimenterne, så selvfølgelig fejrer vi vores 1 års fødselsdag med at vise 5 nye kunstnere, som hver især præsenterer et spændende, kreativt univers.
Lise Meijer - Sanger, billedkunstner, kreativitetsguide
Sisse Fagt - Billedkunstner
Lizzie Røpke - Designer og billedkunster
Lis Søager - Billedkunstner
Ole Hovmand - Trædrejer
Merete Matthiesen - Billedkunstner
Og selvfølgelig har galleriets fire faste kunstnere ligeledes dejlige nyheder på væggene.
Og Retroafdelingen glimter af selskabskjoler og fine ting.
Mød trygt op. Med 700 m2 indendørsarealer med kunst, 1500m2 udenomsarealer + de økologiske marker med den nyligt etablerede Hjertesti er der god plads til afstand.
Klokken 15.00 vil Lise Meijer synge egne sange akkompagneret af guitar i Bryggeriet.
Se også nedenstående program, hvis du har lyst til at deltage i diverse kunsttalks:
* Kl. 13.00 indgang 1: Sisse Fagt holder kunsttalk på Galleriets loft og fortæller om sine malerier.
* Kl. 13.30 indgang 4: Lis Ekmann fortæller om hvordan hendes smykker bragte hende rundt i verden.
* Kl. 14.00 indgang 1: Charlotte og Torben fortæller om Galleriets tilblivelse, de økologiske marker og Charlottes malerier.
* Kl. 14.30 indgang 3: Lizzie Røpke fortæller om sit liv som designer og billedkunstner og viser sine håndlavede skindtasker.
Ølsmagning: Dagen vil byde på øl-smagning fra Galleriets eget Bryggeri.
Sko-labyrint: Hvad er det? Find den på Galleriets gårdsplads.
Se mere om de nye kunstnere på linket her: Gæstekunstnere